Vandski

 

Vandski har jeg dyrket på eliteplan siden 2000. Egentlig er jeg klassificeret til klassen V1 (blinde), men løber i V2-3 (svagt seende), fordi der er mere udfordringer i det. Jeg træner seriøst og målrettet, og det har ført til gode resultater.

 

Introen til vandski kom da jeg blev inviteret til ”Ungdomsmøder for blinde i Frederiksborg amt”. Vi havde fået lov til, at prøve en vandskitur i Lynge Vandskiklub. Dermed var gnisten tændt. Jeg startede i det små med træning en gang om ugen, dernæst et par gange for til sidst at træne næsten dagligt.

 

Når jeg står slalom er der en hjælper i båden, som fløjter når jeg kommer til den første bøje. I båden er der et apparat monteret, som giver mig et signal hver gang linen er i yderste position. Trick gør jeg på egen hånd. Tricksene har jeg lært af mine klubkammerater.

 

Folk i klubben kunne se at jeg havde talent for sporten, og de opfordrede mig til at deltage i konkurrencer. Jeg fulgte opfordringen, og nu har jeg en del medajler hængende derhjemme. I efteråret 2004 var jeg på en vandskiskole i Texas. Det var en præmie jeg fik for at vinde junior fun tour 2003, i konkurrence med seende løbere.

 

En af dem der så mit talent var Lars Lauridsen. Han har i det hele taget hjulpet meget ved at træne mig. Han har taget mig med til træning, og har rejst med mig til konkurrencer rundt omkring i verden. Lars, Glen Quinlan og jeg udgør det danske landshold for handicappede vandskiløbere. Lars mistede sit ben som teenager, og Glen sidder i kørestol.